Testimonials

Experiences of guests in BioGrafen  (scroll to the bottom if you want to leave a testimony)

Karen:  Stodderbarn i Skive d. 20. januar 16.
Jeg havde ventet længe på at se Stodderbarn, men jeg viste i virkeligheden ikke hvad jeg ventede på. Men WOW, sikke en åbenhed og ærlighed. Både filmen og Nønne fremstår autentisk og integreret. Jeg blev rørt, betaget, klogere og mit hjerte åbnede sig. Jeg levede med i filmen og filmen lever i mig nu. Tak Nønne

Cathrine:  Jeg var med da Stodderbarn for første gang blev vist for et odenseansk publikum. Det var lørdag d. 7 november kl 19.04.
Vi var godt og vel 15 mennesker som sad tæt sammen foran lærredet, og ventede i spænding i det intime rum som Studiestuen udgør.
På en eller anden måde var jeg lettet da Nønne afsluttede den indledende tale med at fortælle, at hun ville forlade os under selve filmen, og få sig en bid mad i nærheden. Det var kun filmen og os. Jeg havde en af de mest intense kunstneriske oplevelser jeg nogensinde har haft. Nønne’s filmiske fortælling tog os med på en rejse ind i hendes eget sind.
Men jeg følte hun “ping-pongede” med min sjæl. Det var stort.

JulieJeg så Stodderbarn i sidste uge. Dybt rørende oplevelse og en fantastisk film. Personlig uden på nogen måde at være følende. Og så vildt at se den i den hjemmebyggede men topprofessionelle havebiograf. Det styrker det personlige og gavmilde i oplevelsen. Mange tak.

Asta: “I really can’t remember the last time I ever left a cinema that happy (Inhabit – 19th of march). A more relaxed, beautiful and openminded filmplace is probably not to be found anywhere else in Denmark. Thank you so much for this great experience! Looking forward to come back 🙂 “

Carsten: Tak for en utrolig fin oplevelse. En helt unik livsfilm og en helt unik aften.

LinnéaWow….!!!!
Stodderbarn er en hjertepuster. Et værk af nærvær, sårbarhed, søgen, kærlighed, anerkendelse og om at høre til. Et stort, fedt spejl til det at være menneske. Alt sammen varsomt hyldet ind i forførende musik. Jeg får lyst til at synge; “De voksne kan også være bange…..”.

Nicolas: Om værket Stodderbarn: denne film lever i mig, og jeg vokser med den.

Katrin (og Hugin): Tak for en berigende stærk totaloplevelse med rigtige mennesker i centrum både i og omkring filmen Stodderbarn, og indenfor og udenfor den lille haveBioGraf med den store virkning. Det bliver ikke sidste gang jeg lægger vejen forbi for at få en anderledes og dejlig uforudsigelig oplevelse inklusive bål og røg 🙂

Tove: Om Stodderbarn
Jeg har været på en rejse. En rejse på liv og død! – Pludselig var der en plads – og jeg bookede mig ind på en rejse, der skulle vise sig at være på 1. klasse. Mødestedet var Nokken – i sig selv en udfordring at finde frem til. Men jeg begav mig fortrøstnings- og forventningsfuld af sted. Fra Gadevang ved Gribskov i retning af Amager. For at nærme mig dette mødested måtte jeg ned ad Artillerivej. Tankevækkende! Et godt stykke ned ad Artillerivej – det tager sin tid.
Og så pludselig – dér midt i bykvarteret – åbner der sig fladt, grønt land. Jeg kører ind over – små bitte, smalle jordveje, der drejer – snart til højre – snart til venstre. Godt med huller – nogle dybe. Det kræver opmærksomhed at bevæge sig fremad her! Andre – mange andre – har været her før. Jeg spørger en dejlig ung mand om vej. Han smiler – og ved besked: “Bare lige til venstre derhenne, og så til venstre igen. Så er du der. Der står BioGrafen!” Inde til venstre – lidt efter – holder en bil parkeret. Der er lige plads til én til ved siden af. Så jeg stiller mit lille trofaste transportmiddel – og kigger mig lidt omkring. Lidt længere henne ad vejen kan jeg høre stemmer. Det må være dér, jeg skal hen. Ja, lige om hjørnet – dér ligger den – BioGrafen! Jeg går ind ad lågen. Dér sidder mennesker omkring et bål. Også Nønne Rosenring, som jeg kun kender fra mange spændende debatindlæg. Men det er som at møde en kær søster! Jeg bliver budt på en kærkommen kop kaffe og sætter mig ved bålet! Vi venter lidt, fordi en af deltagerne har forvildet sig på de mange snoede småveje på Nokken.
Lidt efter er vi der alle, og Nønne byder indenfor i BioGrafen. Skoene sætter vi udenfor. Og det er næsten som at betræde hellig grund.
Nønne åbner seancen ved at byde os velkommen i BioGrafen. Og vise os en collage, hun som en lille pige på 6 år lavede af en far, en mor og et barn. Et dybt, dybt sjælsudtryk fra en lille pige, der allerede dengang må have søgt intenst efter svar på de store spørgsmål om liv og død. Og så begynder filmen. En film, der viser sig at være det smukkeste vidneudsagn om en far, Nønnes far, som har tilbragt mange år af den sidste del af sit liv på landevejene, sammen med de andre ‘stoddere’. Skønheden ligger i ærligheden. Her er ingen trang til skønmaleri eller drama. Der er derimod en intens søgen efter noget sandt og ærligt og meningsfuldt i disse sammenstykkede fortællinger, som fremmaner et stærkt og poetisk billede af et skæbnemøde, der står tilbage som en dyb klang i hjertegruben. En klang, der melder sandt om forbundethed og fælles liv og skæbne. Da filmen slutter, går jeg ud til bålet, der stadig blusser – ude i haven. Det er svært at sætte ord på – lige dér. Det er så smuk og sand en gave, jeg lige har fået. Tusind Tak, Nønne, for at have givet os denne styrkende og bevægende oplevelse. Vi ses snart igen i BioGrafen på Nokken.

Christine & René:  Tusind tak for en rigtig dejlig oplevelse i BIOgrafen igår mandag den 11. maj! Min kæreste og jeg havde læst den flotte artikel i Weekendavisen og måtte bare opleve det – og ved et lykketræf fik vi plads samme aften! Vi så “Stodderbarn” – en meget fin og rørende filmcollage om instruktørens far. Efter filmen varmede vi os ved bålet og det gode selskab. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse! 🙂 Vi kommer gerne igen!

DitteKære Nønne. Tak fordi vi fik lov til at opleve din film (Stodderbarn) i jeres biograf! Du fik et knus, for det er sjældent, at jeg kan sige noget lige efter en film. Michael og jeg gik en tur istedet. Mange mennesker jeg har mødt på min vej, har givet udtryk for det din historie fortalte mig. Det var som at komme tæt på dem alle igen. Tak fordi du delte din rejse. Stort tillykke med den hyggelige biograf – det betyder utroligt meget, hvad vi udsættes for før og ikke mindst efter. Jeres version håber jeg inspirerer andre. 

Laurette : “Imagine a tiny little house somewhere in Nokken, a preserved, green area of Islands Brygge, in Copenhagen. Once you get there, you will be charmed by the quiet surroundings, and you will rapidly get a sense of community as you will join the little group inside BioGrafen. It’s cosy in there, I can tell you. After the movie, you might be invited to share your impressions around the fire, looking at the stars. Yes – a fire and an open sky right in the middle of Copenhagen! And all this, for free. What a great project it is, and what an inspiration! I hope to see more and more of this kind of initiatives which reconnect people and raise consciousness. All and all, BioGrafen really offers a unique experience. BravO!”

Maj: “Film er ikke bare film, når man ser dem i BioGrafens mørke. Det er den fineste kombination af at tage en tur i biografen, en tur i naturen, og en følelse af næsten hjemlig hygge i de bløde sæder. Selvom de andre biografgængere er fremmede mennesker, føles det næsten som en filmaften med vennerne – men med utrolig meget bedre lyd end derhjemme i sofaen 😉 Jeg kan varmt anbefale BioGrafen!”

Marie:  “As a future inhabitant of Karise Permatopia, a community under development with the aim of being self-sufficient with regard to food and energy based on permaculture principles, I was invited to see a film about permaculture activities in the US at BioGrafen in Nokken. I visited Nokken once many years ago, but I was not prepared for the landscape I met as I stepped off the 250S bus on Artilleryvey – a hodge podge of construction companies’ containers, what looked like temporary housing from the 50’s, completed modern apartment buildings looking to cost somewhere in the millions, and apartment buildings under construction – silos, cubes, high-rise. I made my way throughout the construction sites and about a 100 metres down the road I entered a completely different world. It was easy to find BioGrafen, enter through the gate into a lovely garden and be welcomed by a beautiful bonfire. The movie theater is also in the garden. Inside, it is warm and cozy, and there I saw a film, entitled InHabit, which raised my level of understanding of permaculture and inspired me enormously. It showed many different examples of activities in differnet localities, both rural and urban. Our community differs from those shown in that we are not just one family but about 80 households, but for me, the film made the possibilities that lie before us more concrete, both for ourselves and for our society and even the world. It showed that many people are actively trying to change our ways of living and producing, so that it may be possible to save our planet after all. The film – and Nokken, too – showed me alternative landscapes to the one I experienced again when I walked back to the bus stop afterwards. Thank you, BioGrafen, and good luck with your great project.” 

Jørgen: ” I love BioGrafen. I love the hearts and minds that have created it out of gifting economy, from passion, from vision and from wanting to have an extremely positive effect on other peoples lives… I love BioGrafen for having come into existence such that we all can use it to spread ideas, touching experiences and bringing us together. BioGrafen is a place that helps us realize that we really are just one big family… Thanks to Nønne & Sidsel (and Kasper & Morten for backing up, and building and supporting etc..”

Nicolas : “It has been a great fun to be a (tiny) part of the collaborative building process of the local global cinema BioGrafen. Congratulations for maintaining the positive energy all along the way. My first movie session at BioGrafen was a great experience at the edge of the civilized world and a great source of inspiration for playing a role in the beautiful gifteconomy we all want to see growing around us.”    (on the building proces of BioGrafen and the screening of “Lucky People Center International”)

Advertisements

19 thoughts on “Testimonials

  1. Imagine a tiny little house somewhere in Nokken, a preserved, green area of Islands Brygge, in Copenhagen. Once you get there, you will be charmed by the quiet surroundings, and you will rapidly get a sense of community as you will join the little group inside BioGrafen. It’s cosy in there, I can tell you. After the movie, you might be invited to share your impressions around the fire, looking at the stars. Yes – a fire and an open sky right in the middle of Copenhagen! And all this, for free. What a great project it is, and what an inspiration! I hope to see more and more of this kind of initiatives which reconnect people and raise consciousness. All and all, BioGrafen really offers a unique experience. BravO!

  2. Film er ikke bare film, når man ser dem i BioGrafens mørke. Det er den fineste kombination af at tage en tur i biografen, en tur i naturen, og en følelse af næsten hjemlig hygge i de bløde sæder. Selvom de andre biografgængere er fremmede mennesker, føles det næsten som en filmaften med vennerne – men med utrolig meget bedre lyd end derhjemme i sofaen 😉 Jeg kan varmt anbefale BioGrafen!

  3. As a future inhabitant of Karise Permatopia, a community under development with the aim of being self-sufficient with regard to food and energy based on permaculture principles, I was invited to see a film about permaculture activities in the US at BioGrafen in Nokken. I visited Nokken once many years ago, but I was not prepared for the landscape I met as I stepped off the 250S bus on Artilleryvey – a hodge podge of construction companies’ containers, what looked like temporary housing from the 50’s, completed modern apartment buildings looking to cost somewhere in the millions, and apartment buildings under construction – silos, cubes, high-rise. I made my way throughout the construction sites and about a 100 metres down the road I entered a completely different world. It was easy to find BioGrafen, enter through the gate into a lovely garden and be welcomed by a beautiful bonfire. The movie theater is also in the garden. Inside, it is warm and cozy, and there I saw a film, entitled InHabit, which raised my level of understanding of permaculture and inspired me enormously. It showed many different examples of activities in differnet localities, both rural and urban. Our community differs from those shown in that we are not just one family but about 80 households, but for me, the film made the possibilities that lie before us more concrete, both for ourselves and for our society and even the world. It showed that many people are actively trying to change our ways of living and producing, so that it may be possible to save our planet after all. The film – and Nokken, too – showed me alternative landscapes to the one I experienced again when I walked back to the bus stop afterwards. Thank you, BioGrafen, and good luck with your great project.

  4. I love BioGrafen. I love the hearts and minds that have created it out of gifting economy, from passion, from vision and from wanting to have an extremely positive effect on other peoples lives… I love BioGrafen for having come into existence such that we all can use it to spread ideas, touching experiences and bringing us together. BioGrafen is a place that helps us realize that we really are just one big family… Thanks to Nønne & Sidsel (and Kasper & Morten for backing up, and building and supporting etc.)

  5. I really can’t remember the last time I ever left a cinema that happy (Inhabit – 19th of march). A more relaxed, beautiful and openminded filmplace is probaly not to be found anywhere ells in Denmark. Thank you so much for this great experience! Looking forward to come back 🙂

  6. Tusind tak for en rigtig dejlig oplevelse i BIOgrafen igår mandag den 11. maj! Min kæreste og jeg havde læst den flotte artikel i Weekendavisen og måtte bare opleve det – og ved et lykketræf fik vi plads samme aften! Vi så “Stodderbarn” – en meget fin og rørende filmcollage om instruktørens far. Efter filmen varmede vi os ved bålet og det gode selskab. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse! 🙂 Vi kommer gerne igen!
    Christine og René

  7. Wow….!!!!
    Stodderbarn er en hjertepuster. Et værk af nærvær, sårbarhed, søgen, kærlighed, anerkendelse og om at høre til. Et stort, fedt spejl til det at være menneske. Alt sammen varsomt hyldet ind i forførende musik. Jeg får lyst til at synge; “De voksne kan også være bange…..”.
    Tak, du smukke Nønne Stodderbarn

  8. Stodderbarn
    Jeg har været på en rejse. En rejse på liv og død! – Pludselig var der en plads – og jeg bookede mig ind på en rejse, der skulle vise sig at være på 1. klasse.
    Mødestedet var Nokken – i sig selv en udfordring at finde frem til.
    Men jeg begav mig fortrøstnings- og forventningsfuld af sted. Fra Gadevang ved Gribskov i retning af Amager.
    For at nærme mig dette mødested måtte jeg ned ad Artillerivej. Tankevækkende!
    Et godt stykke ned ad Artillerivej – det tager sin tid.
    Og så pludselig – dér midt i bykvarteret – åbner der sig fladt, grønt land. Jeg kører ind over – små bitte, smalle jordveje, der drejer – snart til højre – snart til venstre.
    Godt med huller – nogle dybe. Det kræver opmærksomhed at bevæge sig fremad her!
    Andre – mange andre – har været her før.
    Jeg spørger en dejlig und mand om vej. Han smiler – og ved besked: “Bare lige til venstre derhenne, og så til venstre igen. Så er du der. Der står BioGrafen!”
    Inde til venstre – lidt efter – holder en bil parkeret. Der er lige plads til én til ved siden af. Så jeg stiller mit lille trofaste transportiddel – og kigger mig lidt omkring.
    Lidt længere henne ad vejen kan jeg høre stemmer. Det må være dér, jeg skal hen.
    Ja, lige om hjørnet – dér ligger den – BioGrafen!
    Jeg går ind ad lågen. Dér sidder mennesker omkring et bål. Også Nønne Rosenring, som jeg kun kender fra mange spændende debatindlæg. Men det er som at møde en kær søster!
    Jeg bliver budt på en kærkommen kop kaffe og sætter mig ved bålet!
    Vi venter lidt, fordi en af deltagerne har forvildet sig på de mange snoede småveje på Nokken.
    Lidt efter er vi der alle, og Nønne byder indenfor i BioGrafen.
    Skoene sætter vi udenfor. Og det er næsten som at betræde hellig grund.
    Nønne åbner seancen ved at byde os velkommen i BioGrafen. Og vise os en collage, hun som en lille pige på 6 år lavede af en far, en mor og et barn. Et dybt, dybt sjælsudtryk fra en lille pige, der allerede dengang må have søgt intenst efter svar på de store spørgsmål om liv og død.
    Og så begynder filmen. En film, der viser sig at være det smukkeste vidneudsagn om en far, Nønnes far, som har tilbragt mange år af den sidste del af sit liv på landevejene, sammen med de andre ‘stoddere’. Skønheden ligger i ærligheden. Her er ingen trang til skønmaleri eller drama. Der er derimod en intens søgen efter noget sandt og ærligt og meningsfuldt i disse sammenstykkede fortællinger, som fremmaner et stærkt og poetisk billede af et skæbnemøde, der står tilbage som en dyb klang i hjertegruben.
    En klang, der melder sandt om forbundethed og fælles liv og skæbne.
    Da filmen slutter, går jeg ud til bålet, der stadig blusser – ude i haven. Det er svært at sætte ord på – lige dér.
    Det er så smuk og sand en gave, jeg lige har fået.
    Tusind Tak, Nønne, for at have givet os denne styrkende og bevægende oplevelse.
    Vi ses snart igen i BioGrafen på Nokken.

  9. Kære BioGrafen
    Tak for en berigende stærk totaloplevelse med rigtige mennesker i centrum både i og omkring filmen Stodderbarn, og indenfor og udenfor den lille haveBioGraf med den store virkning. Det bliver ikke sidste gang jeg lægger vejen forbi for at få en anderledes og dejlig uforudsigelig oplevelse inklusive bål og røg 🙂
    Kh
    Katrin (og Hugin)

  10. Så fandt jeg frem til Nokken og BioGrafen – igen – og ad helt andre veje.
    Det var fejringsaften – efter et helt vildt betagende première-forår – med Stodderbarn – og nu en sidste visning af Lucky People Center International. Jeg var nu ‘veteran’. Godt at være her igen. Mødet med den lille gruppe omkring bålet. Det føles bare så rigtigt. – Vi går ind i den lille BioGraf – på bare fødder – for det er – endelig – blevet sommer.
    Efter en kort introduktion bliver sommeren lukket ude – og vi er – forventningsfulde – klar til at dele denne filmoplevelse!
    Vi bliver taget med på en rystende rejse – en erfaringsvandring i hastigt tempo mellem yin og yang – mellem retlinet og cirkulært – mellem tomhed og fylde – mellem psykisk og fysisk – mellem lyd og stilhed – mellem kontrol og overgivelse – mellem manipulation og respekt – mellem spiritualitet og rationalitet.
    Der fældes ingen dom. Alt bliver lagt frem, som det er – lige nu – i vores verden – på denne ufatteligt smukke og skrøbelige Planet Jorden. Dommen ligger i kontrasterne mellem livgivende og dødbringende. At være der – lige dér – hvor saven sættes ind ved foden af det kæmpemæssige regnskovstræ – at høre savtænderne grådigt gnave sig igennem denne enorme stamme – at se og høre det falde – dét var så sandt – og ubærligt!
    At blive præsenteret for den afrikanske stamme med den stærke kvindelige shaman, der kunne hente åndekræfter mod sygdom og andre af livets fortrædeligheder.
    Der var så uendeligt meget stof til eftertanke.
    Er denne guddomeligt smukke planet Jorden virkelig svævende i et rum af ‘intet’?
    Fører det til sand glæde at gå op i tantrisk orgasme – helt alene – bare ved at koncentrere sig om vejrtrækningen? Er det meningsfuldt?
    Er det sandt, at det er let at dø, som Sogyal Rinpoche sagde? “Just breathe out!” Er det det, det er vigtigt, at fokusere på? Giver det mening?
    Selv om der er religionsfrihed, er alle trosretninger da lige sande og livgivende?
    En vigtig gennemgående stemme i filmen blev insisterende ved med at opfordre til nysgerrighed og eftertanke: “Just keep asking!”
    Og det hele underlagt en tydeligt hørbar hjerterytme – indimellem overdøvet af trommer – eller andre musikinstrumenter.
    Og et lydrum, der næsten eksploderede, når den japanske unge velafrettede, indeklemte kontormand måtte give fysisk stemme til sin lidende sjæl.
    At komme ud i det fri – ud til bålet – var en lise!
    Og at dele erfaringen dér med mennesker, der var grebet i samme grad! Der var plads til stor alvor og skæve, komiske vinkler og befriende latter i den lune aften, hvor fuldmånen var sat på himlen til denne fejring.
    Klokken blev mange, inden jeg kunne flytte mig fra dette livgivende rum – med røglugt i håret!

  11. Nu får jeg endelig sagt tak for film og værtsskab. Det var en helt særlig gave, som jeg har hældt i en lille flakon til de dage, hvor jeg skal minde mig selv om, hvad livet går ud på. Jeg glæder mig til flere aftner i Nokken.

  12. Jeg var med da Stodderbarn for første gang blev vist for et odenseansk publikum.
    Det var lørdag d. 7 november kl 19.04.
    Vi var godt og vel 15 mennesker som sad tæt sammen foran lærredet, og ventede i spænding i det intime rum som Studiestuen udgør.
    På en eller anden måde var jeg lettet da Nønne afsluttede den indledende tale med at fortælle, at hun ville forlade os under selve filmen, og få sig en bid mad i nærheden.

    Det var kun filmen og os.

    Jeg havde en af de mest intense kunstneriske oplevelser jeg nogensinde har haft.
    Nønne’s filmiske fortælling tog os med på en rejse ind i hendes eget sind.
    Men jeg følte hun “ping-pongede” med min sjæl. Det var stort.

  13. Pingback: Autumn busyness | Godt Nok Productions

  14. Stodderbarn i Skive d. 20. januar 16.
    Jeg havde ventet længe på at se Stodderbarn, men jeg viste i virkeligheden ikke hvad jeg ventede på. Men WOW, sikke en åbenhed og ærlighed. Både filmen og Nønne fremstår autentisk og integreret. Jeg blev rørt, betaget, klogere og mit hjerte åbnede sig. Jeg levede med i filmen og filmen lever i mig nu. Tak Nønne

  15. Pingback: Stodderbarn (Tramps Child) on slow tour in Denmark | Godt Nok Productions

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s